| Samtaler |
|
|
|
| Skrevet af Administrator |
| Søndag, 30. maj 2010 17:55 |
|
Jeg kalder samtalerne pædagogiske, nærværende og konfliktafdækkende. Der arbejdes med aktuelle problemstillinger, så som konfliktfyldte situationer på job, i familien eller inde i en selv. Det betyder noget, hvilken historie vi vælger at fortælle om os selv og hvad vi har besluttet os for at tro på. Der arbejdes med nærvær, som den healende kraft i samtalen. Hvad enten du skal træffe en beslutning, et valg eller blot har brug for at forstå hvad der sker i dit liv. Disse samtaler kan styrke og støtte dig gennem kriser. Det vigtigste i samtalerne er tid og ro til fordybelse og refleksion. Samtaler med børn - I et rum af fortrolighed og anerkendende accept møder jeg barnet, hvor det er. I nærvær og forståelse opbygges tillid og i samarbejde med forældrene lægger vi en plan for et forløb. Ofte inddrages forældrene, da deres praksis i forhold til barnet med fordel kan justeres eller ændres og på den måde give barnet nye og bedre livsbetingelser.
|
| Senest opdateret: Mandag, 02. august 2010 11:10 |



